Forsvarschef Tim Sloth Jørgensens problemer bare vokser og vokser. Det siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, som mener, at der er et stærkt behov for at få ryddet op i den "råddenskab", der huserer i Forsvarskommandoen.
- Den her skandale vokser og vokser, og det tyder på, at der er en råddenskab næsten uden grænser i Forsvarskommandoen. Derfor er man nødt til at få ryddet op, siger Holger K. Nielsen.
Han understreger, at forsvarsminister Søren Gade (V) har store problemer i forhold til sit forsvar, men at den seneste oplysning om, at det var kommunikationschef i forsvaret Lars Sønderskov, som lækkede den arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten" til B.T., ikke ændrer situationen for Søren Gade.
Til gengæld belaster oplysningen yderligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, mener Holger K. Nielsen, som dog ikke vil kræve forsvarschefen fyret, før Auditørkorpsets rapport er færdig.
- Men det er klart, at jo mere der vælter ud af skeletter fra Forsvarskommandoen, jo mere vil man jo mene, at det også er et problem for chefen derude.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie