SF-græsrødder i dagpengekamp: Vågn op til virkeligheden
SF-formand Annette Vilhelmsen skal udfordre sine regeringspartnere på dagpengene.
Sådan lyder kravet fra centralt placerede græsrødder i partiet forud for weekendens landsmøde, skriver Jyllands-Posten
- Hvis ikke SF skulle forsvare de arbejdsløse, hvem skal så? Nu må det være nok med den sociale arrogance hos De Radikale, siger formand for SF's Faglige Landsudvalg Karsten Hønge til Jyllands-Posten.
- Vågn op til virkeligheden, som er, at problemet med folk, der mister dagpengene, er langt større, end man troede. Så må man tage de rigtige værktøjer i brug, fortsætter han.
Han er en af stillerne bag et konkret forslag til landsmødet, der vil rulle en del af den omstridte dagpengereform tilbage.
Ifølge forslaget skal det igen være muligt at genoptjene retten til dagpenge efter 26 uger i arbejde - som det var tilfældet før dagpengereformen.
Derudover skal uddannelse forlænge dagpengeperioden, ligesom jobrotation og løntilskudsjob skal tælle med i forhold til genoptjeningen af dagpengeretten.
- De her elementer kan gennemføres uden at forlænge dagpengeperioden. Og med de værktøjer kan vi redde rigtige mange, siger Karsten Hønge.
Hans forslag bliver modtaget positivt af Tonni Hansen, som er medlem af SF's landsledelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker