Så sent som onsdag aften var indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) ude og benægte, at rigsrevisor Henrik Otbo bad om den omstridte rapport om private sygehuse. Men torsdag gav ministeren så en undskyldning til rigsrevisoren. Det undrer SF's sundhedsordfører Jonas Dahl.
- Denne sag udvikler sig farceagtigt. Nu skriver man en hemmelig mail til rigsrevisoren. Når der opstår røg omkring en sag, ser vi igen og igen, at regeringen kommer krybende med en undskyldning, siger Jonas Dahl.
Bertel Haarder har endnu ikke erkendt, at rigsrevisor Henrik Otbo bad om den omstridte rapport, og at rigsrevisoren derefter fik en afvisning fra ministeriet. Men efter Jonas Dahls vurdering er torsdagens undskyldning kun det første skridt på vejen mod en fuld erkendelse fra ministeren.
- Det er ligesom at høre justitsminister Lene Espersen. Først går man i knæ, senere lægger man sig fladt ned. Man undskylder noget, man dagen før stod fast på, siger SF's sundhedsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker