Villy Søvndal håber, at Skat hurtig kan levere en afgørelse i Helle Thorning-Schmidts skattesag, der ser ud til at have skadet oppositionen i meningsmålingerne.
- Jeg håber, at Skat hurtigt kommer med sin vurdering, så vi kan komme videre med at diskutere politik, siger Villy Søvndal.
SF-formanden siger, at han fortsat har tillid til Helle Thorning-Schmidt som oppositionens bud på en ny statsminister i Danmark.
- Jeg har fuld tillid til Helle som politisk samarbejdspartner, og så ligger der en skattesag ved siden af. Jeg har tilbragt mange timer sammen med Helle, og det ville jeg unde andre. Så ville de vide, hvor meget hæderlighed og politisk kraft der er i Helle, siger Villy Søvndal.
Han erkender, at sagen har skadet oppositionens muligheder for et systemskifte i Danmark.
- Sådan er livet. Det betyder bare, vi må arbejde hårdere i en periode. For når vi diskuterer politisk indhold, er folk med os, siger Villy Søvndal.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde