Dansk Folkeparti afviser at sætte en dato på, hvornår de danske soldater skal trækkes hjem fra Afghanistan.
I kølvandet på, at selv de danske soldater nu har stillet spørgsmålstegn ved Afghanistan-missionen, har SF efterlyst en såkaldt exitstrategi med en deadline for indsatsen.
Men Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, mener, at en sådan dato blot styrker Talibans modstandsvilje.
- Vi skal være ude at Afghanistan den dag, vi er sikre på, at Afghanistan ikke længere udgør en trussel mod den vestlige verden. Det er succeskriteriet, siger Søren Espersen.
Han påpeger, at SF begynder nu på det samme, som man også gjorde i Irak: Nu skulle der være en exitstrategi og en dato.
- Men det er alt, alt for risikabelt. Vi ved, at hvis man offentliggør en dato, indretter parterne, vi kæmper imod, sig på den dato, siger Søren Espersen.
- Da vi i sin tid blev spurgt om, hvor lang tid det skulle vare, sagde vi retorisk 12 år. Der grinede folk, og det kunne da være skønt, hvis vi var ude om tre år. Selvfølgelig skal det være så snart som muligt, men det vil være helt hen i skoven at begynde med det her. Der er så mange uafklarede ting. Vores klare mål er, at vi vil efterlade Afghanistan som et land, som ikke længere truer Vesten sikkerhed, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde