SF vil nu have forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) til at undersøge, om Danmark kan neddrosle eller sætte vores deltagelse på pause i udviklingen af det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (F-35).
- Vi må have at vide, om Danmark har gjort forsøget overfor amerikanerne - eller hvorfor man eventuelt ikke har gjort det, siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, der er en del af forsvarsforliget.
Kravet kommer efter, at Holland - som også deltager i kampflyprojektet - har bedt amerikanerne om at forberede muligheder for at annullere det planlagte køb at ét prototypefly samt finansiering af endnu et. En af opgaverne bliver at finde ud af, hvad en sådan handling vil koste.
I forbindelse med den seneste sparerunde på det danske forsvars budget - hvor der blev fundet 1,4 milliarder kroner - efterlyste flere politikere også, at Danmark fandt nogle af pengene på kampflyprojektet.
Men ifølge Forsvarsministeriets "vurdering" kan Danmark ikke nøjes med at kun at betale såkaldte administrative bidrag til kampflyprojektet. Derfor er Danmark forpligtet til at betale 680 millioner kroner til for at være med i projektet.
Forsvarsministeriet håber dog at kunne presse det beløb ned til 520 millioner kroner, hvis Danmark henviser til, at man ikke længere planlægger at købe 48 kampfly, men kun 30.
Partierne bag forsvarsforliget stadig at finde 1,6 milliarder kroner i denne igangværende forligsperiode.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde