SF lægger afstand til regeringens politik
Midt i forhandlingerne om en storstilet vækstplan lægger SF luft til centrale dele af regeringens politik.
Det sker i en beretning fra SF's landsledelse, hvor formand Annette Vilhelmsen (SF) sidder for bordenden, skriver Jyllands-Posten.
I opsummeringen af året, der er gået, fastslår partiledelsen - stik imod regeringens linje - at "SF ikke glæder sig over" den bebudede lettelse af selskabsskatten.
Desuden lyder det, at "ikke alt" i kontanthjælpsreformen er SF-initiativer, og at Danmark bør tilslutte sig de 11 EU-lande, der er på vej med en skat på finansielle transaktioner.
Samtidig konstaterer Vilhelmsen i en leder i SF's medlemsblad, at regeringens seneste udspil set fra et SF-synspunkt indeholder både "rigtig gode, mindre gode og slet ikke gode elementer".
Ifølge SF's tidligere folketingsmedlem Leif Hermann, Vilhelmsen-støtte og kritiker af Søvndal-ledelsen, begynder den nye formands valgløfter nu at vise sig.
Politisk ordfører Jonas Dahl (SF) siger:
- Landsledelsen beretter nøgternt om både en lang række gode ting og også en række ting, som man måske kunne have ønsket sig var anderledes. Det er da ret straight.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker