SF-ledere bekymrede over Villys smalhals
Sådan lyder skudsmålet fra medlem af SF's landsledelse Vibeke Rosenørn, efter partiformand Villy Søvndal søndag slår fast, at der ikke er råd til at øge den offentlige sektor de kommende ti år - krise eller ej.
Det sker forud for partiets landsmøde næste weekend.
- Det er en lidt kedelig udmelding. Jeg hører det her, som om det primært er en fra regeringen, der udtaler sig, og det er ikke dét, vores landsmøde handler om. Det handler om vores parti, lyder det fra Vibeke Rosenørn.
- Jeg hører til dem der synes, det er helt fint, at vi sidder i regering. Og jeg er helt med på, at vi kun får gennemført en mindre del af vores politik, fastslår hun og fortsætter:
- Men der er skåret rigtig meget ned i det offentlige, og det er ikke holdbart at sige, at udgifterne ikke kan stige på noget tidspunkt, siger hun.
Et andet medlem af landsledelsen, Poul Overlund-Sørensen, er også bekymret over Søvndals udmelding.
- Bogstav for bogstav er udmeldingen jo uproblematisk, men jeg er bekymret for, hvad den kan bruges til, siger han.
Jeg er bange for, at man nu spiller bolden over på Venstres banehalvdel, tilføjer Poul Overlund-Sørensen.
Set fra Villy Søvndals formandsstol er der ellers i forvejen udsigt til rigeligt med spænding ved partiets landsmøde i den kommende weekend.
Optakten har været præget af et offentligt skænderi om, hvorvidt partiet - der i flere målinger er plumpet ned på en vælgeropbakning på omkring seks procent - er et arbejder- eller et folkeparti.
Diskussionen har udløst en strid om næstformandsposten i partiet.
/ritzau/
For meget minister, for lidt SF.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned