SF-minister til Jesper Petersen: Du er en kylling
Foto: Torkil Adsersen/ Scanpix /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Fløjlshandskerne er for alvor taget af efter, at SF's tidligere politiske ordfører Jesper Petersen nu er indlemmet i Socialdemokraternes geledder.
Handelsminister Pia Olsen Dyhr kalder direkte Jesper Petersen for "en kylling".
- Jeg har bestemt ikke noget imod Jesper Petersen, skriver hun på Facebook.
- Men når det er sagt, er det også på sin plads at sige, at jeg synes, man er en kylling, hvis man stikker halen mellem benene, så snart det bliver lidt svært. Det kræver mod at sidde i regering og tage ansvar, skriver hun.
Også den ene af SF's næstformænd - og Annette Vilhelmsens tro væbner under formandskrigen i partiet - Peter Westermann, kritiserer, at afhopperne har taget deres mandater med sig over til Socialdemokraterne.
- At Jesper og Emilie (Turunen, red.) vil svække SF ved at tage de mandater, SFs vælgere har givet dem, med sig, havde de ikke behøvet - og det skuffer mig, skriver han.
Jesper Petersen er en del af den gruppe af unge folketingsmedlemmer, der under daværende formand Villy Søvndal gjorde kometkarriere i SF.
Andre i den gruppe var tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen og den slagne part i formandsopgøret, sundhedsminister Astrid Krag.
Mens SF'erne mødtes til gruppemøde på Christiansborg for at komme sig oven på chokket over afhopningerne, sad Jesper Petersen to etager neden under og blev enstemmigt indlemmet i den socialdemokratiske gruppe.
Jesper Petersen blev budt velkommen af sin nye gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der for rullende kameraer understregede, at Jesper Petersens skifte "styrker regeringsprojektet".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde