SF: Ministerrokaden var ikke vores idé
Idéen til den omfattende ministerrokade, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fredag formiddag gennemførte, kom ikke fra regeringspartiet SF.
- Det er ikke fordi, det har været et ønske fra SF's side at lave en regeringsrokade., fortæller SF's politiske ordfører, Jonas Dahl, til Ritzau.
- Men når nu diskussionen kom op, så er det klart, at vi selvfølgelig har forholdt os til, om vi kunne få nogle ministerier, der har større værdi for SF.
Spørgsmål: Og har I så fået det ved at bytte Erhvervs- og Vækstministeriet og Handels- og Investeringsministeriet ud med Transportministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet?
- De ministerier er jo på mange områder mere klassiske SF-områder, hvor man diskuterer social- og børnepolitik og ikke mindst også integration.
- Og så er det også meget SF at få mulighed for at tage fat på hele elektrificeringen af hele jernbanenettet og i det hele taget beskæftige os med kollektiv trafik. Så vi synes alt i alt, at vi har lavet en god handel, siger Jonas Dahl.
Der har været spekuleret i, om SF's tidligere formand, Villy Søvndal, stod til at miste jobbet som udenrigsminister i tilfælde af en rokade. Men Jonas Dahl understreger, at det aldrig har været drøftet at skifte ud på udenrigsministerposten.
- Jeg synes, at pressen har haft meget travlt med at nedgøre Villys arbejde i stedet for rent faktisk at kvittere for det store arbejde, han har lavet for Danmark internationalt.
- Han er meget vellidt i SF fortsat, og vi synes, at han løftet en stor opgave som minister. Så derfor har det ikke været nogen dagsorden for os at skifte Villy ud, slår Jonas Dahl fast.
På spørgsmålet om, hvorvidt regeringsrokaden er et forsøg på at ændre meningsmålingerne, der ikke går regeringspartiernes vej, svarer SF-ordføreren kontant.
- Man skal passe på med at tro, at en ministerrokade fra den ene dag til den anden ændrer balancen i meningsmålingerne. Det, der er det afgørende, er, at vi nu leverer nogle resultater.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned