SF og K dropper forsvarsforlig af vidt forskellige årsager

Både støttepartiet De Konservative og oppositionspartiet SF har forladt forsvarsforliget og er dermed ikke med i aftalen om at indkøbe 27 nye F-35-kampfly.

Men det er helt forskellige årsager, der har fået de to partier til at trække stikket. Mens De Konservative har krævet indkøb af hele 43 nye kampfly, har SF kæmpet for at få antallet ned på 21.

- Vi har en nedre grænse for, hvad vi vil udsætte det danske forsvar for, og den grænse har vi nået nu, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

- Når vi får præsenteret en aftale, der er så dårlig, så er det klart, at vi ikke kan være med, siger han og kritiserer samtidig, at det har været "meget korte forhandlinger".

Hos SF mener forsvarsordfører Holger K. Nielsen, at indkøbet af 27 F-35-kampfly er alt for højt, alt for risikofyldt og understøtter en forkert udenrigspolitisk strategi:

- Når regeringen gerne vil købe så mange, så betyder det, at de vil videreføre Anders Foghs militaristiske politik. Regeringen antager, at Danmark skal deltage i de missioner, hvor vi direkte går ind og angriber et andet land. Det skal Danmark overhovedet ikke.

Mens De Konservative kæmpede for, at der blev fundet nye penge til indkøbet af kampfly, ville SF have garantier for, at det kun var penge fra forsvarets egne budgetter, som skulle bruges på indkøbet.

- Der er lagt op til, at hvis regningen skrider, så skal der tilføres nye penge til forsvaret. Penge som ellers skal bruges til at styrke vores velfærd, siger Holger K. Nielsen.

- Det er vi bare helt grundlæggende uenige i. Vi mener, at udskiftningen af kampfly skal finansieres inden for det nuværende forsvarsbudget.

Især De Konservatives exit fra forsvarsforliget er opsigtsvækkende. Som et af de fire gamle partier har De Konservative traditionelt altid været med i forligskredsen.

SF kom med i forligskredsen, da partiet kom i regering i 2011.

Tilbage i forsvarsforliget er nu Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.