SF og Radikale vil holde somaliere i Danmark
Det er "urimeligt", at regeringen vil sende somaliere hjem, mener SF, mens De Radikale er "betænkelige".
Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at regeringen vil hjemsende 800 somaliere på grundlag af en rapport fra Udlændingestyrelsen, hvis delegation i Somalia ifølge Politiken kun var én dag i Mogadishus lufthavn.
Det siger SF's flygtninge- og integrationsordfører Holger K. Nielsen i en skriftlig kommentar.
- Det er kritisabelt, at det foregår på et så tyndt grundlag, og at den danske regering samtidig vælger at overhøre FN's advarsler, siger Holger K. Nielsen.
Fire somaliere er sendt hjem, mens myndighederne vurderer 800 somalieres opholdstilladelser.
Der rapporteres ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR om drab, vold og tvangsrekruttering af børn i Somalia, påpeger han.
- Regeringen bør lægge langt mere vægt på FN's rapporter i stedet for at hjemsende somaliere til en uvis skæbne, siger Holger K. Nielsen.
De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, finder det "betænkeligt", at regeringen vil hjemsende somaliere efter rapporten, når delegationen kun tilbragte én dag i hovedstaden Mogadishu.
- Der er grund til at genoverveje beslutningen. Jeg finder det betænkeligt, at delegationen ifølge Politiken kun tilbragte en dag i landet. Man burde lytte til advarslerne fra FN's Flygtningehøjkommissariat, siger Sofie Carsten Nielsen.
- FN's advarsler burde også lægges til grund. Jeg skal som folketingsmedlem ikke være sagsbehandler om forholdene i Somalia. Det ansvar ligger hos Udlændingestyrelsen og Inger Støjberg som minister.
Sofie Carsten Nielsen mener, at Inger Støjberg skal forklare, hvorfor Udlændingestyrelsens delegation kun tilbragte én dag i Somalia. Og hvorfor regeringen overhører FN's advarsler mod at hjemsende somaliere.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker