SF savner fokus på social kontrol i radikaliseringsdebat
SF foreslår eksempelvis, at der forskes endnu mere i æresrelaterede konflikter, lyder det fra gruppeformanden.
Debatten om social kontrol fylder alt for lidt i de verserende forhandlinger om antiradikalisering.
Det mener Jacob Mark, der er gruppeformand i SF.
Når udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) onsdag byder partierne velkommen til forhandlingsmøde, vil SF arbejde for en større indsats mod social kontrol.
- Vi foreslår, at man sætter en række tiltag i gang. Vi synes ikke, der har været fokus nok på social kontrol. Vi krævede det allerede i de tidligere antiradikaliseringsforhandlinger, siger SF's gruppeformand.
Jacob Mark fortæller, at social kontrol eksempelvis kan være, hvis forældrene bestemmer, hvem sønnen eller datteren skal være kæreste med, eller hvis barnet får et forbud mod at deltage i lejrtur med skolen.
Blandt andet foreslår SF, at der oprettes flere pladser på krisecentre rundt om i landet. Derudover ser partiet gerne, at man gør mere ud af den nuværende forskning i æresrelaterede konflikter.
- Der er behov for at følge op ved at bygge oven på de nuværende forskningsresultater ved afsætte nye penge til forskningen af hensyn til den videre vidensopbygning, siger Jacob Mark.
Adspurgt, om forslagene ikke er så åbenlyse, at ingen partier alligevel ville kunne sige, at de er en dårlig idé, svarer gruppeformanden:
- Jo, måske. Men det, der er nyt, er, at det aldrig er blevet gjort. Der er blevet snakket om det mange gange før.
- Man har snakket radikalisering, og man har snakket flygtninge. Og det er også vigtige ting, men det er bare helt afgørende, at vi nu får sat gang i nogle konkrete ting, siger han.
Forhandlingerne begynder klokken 7.15. Foruden Inger Støjberg er også social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til stede ved forhandlingerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde