Der er så store lighedspunkter på afgørende strækninger som en økonomisk vækstpakke på 36 milliarder kroner, at det politiske alternativ tegner sig klart til VK-regeringen.
Det siger SF's finansordfører, Ole Sohn, om Socialdemokraternes finanslovforslag. Han afviser, at det er økonomisk letsindigt af S-SF at pumpe så store beløb ud med udsigt til et offentligt minus næste år på 96 milliarder kroner.
- Det skulle Claus Hjort (finansminister, red.) have tænkt på, før han hældte ufinansierede skattelettelser ud til de bedst stillede. Det ved man med sikkerhed er den dårligst tænkelige måde at skabe beskæftigelse på. Den mest effektive måde er at fremrykke offentlige investeringer. Det er klogt i en krisetid, selv om man skal låne pengene, for investeringerne skal laves under alle omstændigheder, siger Ole Sohn.
Begge partier satser også meget på uddannelse, fordi det er afgørende at efteruddanne og omskole ledige i krisen, fordi mange job forsvinder. Der skal især sættes ind overfor det enorme frafald af elever på erhvervsskolerne, påpeger han.
SF lægger mere vægt på offentlige energiinvesteringer, mens Socialdemokraterne vil satse mest på investeringer i sygehuse, påpeger han.
- Vi vægter lidt forskelligt, men linjen er den samme, siger Ole Sohn.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker