SF: Sindssygt at hoste op med selskabsskattelettelser
Det er en selskabsskattelettelse, når skatteminister Morten Østergaard (R) lægger op til at lade virksomheder beholde mere af deres overskud til sig selv. Og regeringen skal ikke regne med hjælp fra SF til at gennemføre det.
Sådan lyder reaktionen fra SF's fungerende gruppeformand, Karina Lorentzen.
- Det er jo helt sindssygt at hoste op med endnu en selskabsskattelettelse, når vi stadig har akut brug for en dagpengeløsning og en afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt, skriver Karina Lorentzen i en mail og tilføjer:
- Det må være de udsattes og de arbejdsløses tur til at blive husket af regeringen og ikke dem, der i forvejen har fået i pose og sæk.
Regeringen sænkede med skattereformen i 2012 skatten for lønmodtagere, men det har samtidig betydet, at det er blevet mere sikkert at blive i et job som lønmodtager frem for at blive selvstændig, og den skævhed vil skatteministeren gerne have rettet op på.
SF's fungerende gruppeformand beder den tidligere regeringspartner, Socialdemokraterne, om at melde klart ud, om partiet støtter den radikale skatteministers forslag:
- Vil de virkelig have endnu en selskabsskattelettelse til virksomhederne? Det er svært at forstå, men jeg forstår da så meget, at selvom de lader De Radikale gøre det beskidte arbejde og stå for budskabet i dag, så er de jo stadig en del af regeringen og må bakke det op.
SF erklærer sig samtidig enig med Enhedslisten i, at der ikke er nogen garanti for, at skattelettelserne giver flere arbejdspladser.
- Sidst Socialdemokraterne sendte milliarder i selskabsskattelettelser efter virksomhederne, gav det 200 job. Vi har ikke skyggen af garanti for, at det her omsættes til arbejdspladser, og jeg har svært ved at få det til at harmonere med deres politiske profil, siger Karina Lorentzen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned