SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, tager nu Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, på ordet i sagen om patientjournaler, der bliver væk som følge af forskellige elektroniske systemer på de danske sygehuse.
Liselott Blixt kaldte det søndag over for Ritzau for uambitiøst, når sundhedsminister Bertel Haarder (V) har sat 2013 som deadline for, hvornår et samlet elektroniske journalsystem skal være klar.
Og hun opfordrede indirekte andre partier til også at lægge pres på sundhedsministeren.
- Det, jeg kan gøre, er endnu en gang at forklare sundhedsministeren, at det ikke er tilfredsstillende, og det kan jo være, at hvis vi er nogle flere til at gøre det, at det så vil gå lidt hurtigere, lød det fra Liselott Blixt.
Og SF melder sig gerne på banen med støtte.
- Vi er klar til at fremsætte beslutningsforslag, hvor vi får sat en tidligere deadline, for eksempel 2012, for, hvornår systemerne skal kunne kommunikere med hinanden på landsplan, lyder det fra Jonas Dahl, der tilføjer:
- Så må vi se, om DF igen stikker halen mellem benene, som de plejer at gøre.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har Sundhedsstyrelsen alene inden for det seneste kvartal 26 gange placeret en hændelse med overleveringsfejl i den alvorligste risikogruppe, der kan betyde død eller varigt handicap.
Derfor er det ifølge Liselott Blixt langt fra godt nok, når Bertel Haarder lader sig nøje med at kræve, at et bedre system skal være klar i 2013.
Og hun bliver bakket op af Jonas Dahl:
- Jeg er helt enig i, at det er absurd, at der er mere kontrol med grise end med patienter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde