SF: Stik piben ind, Troels Lund

Skatteminister Troels Lunds (V) angreb på Socialdemokraterne er et fuldblods forsøg på at slå politisk plat på en sag, der bør have ro, så myndighederne kan afklare den.

Det siger næstformand for SFs folketingsgruppe Astrid Krag og beder derfor Troels Lund om at "stikke piben ind".

- Er der nogen, der har gjort en offentlig sag ud af det her, så er det da Peter Christensen fra skatteministerens eget parti og Dansk Folkeparti med deres gentagne krav om hastebehandlinger og kulegravninger de sidste måneder. Så ministerens melding er rent hykleri, siger Astrid Krag.

Troels Lund kritiserer ifølge eb.dk ledelsen i Socialdemokraterne for at lægge pres på Skat for en hurtig afgørelse i sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag.

/ritzau/

SF råder skatteministeren til at holde igen med sine angreb på Socialdemokraterne, der ønsker en hurtig afklaring i Steven Kinnocks omstridte skattesag.

Offentliggjort Sidst opdateret