Hr. og fru Danmark er ikke længere på samme hold, når det gælder sundhed. Hr. Danmark er på A-holdet med en privat sundhedsforsikring, mens fru Danmark på B-holdet må vente på offentlig behandling. Sådan lyder det fra SF, efter at nye tal fra Ugebrevet Mandag Morgen viser, at 1,7 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring, der giver ret til gratis behandling på privathospitaler.
Det er langt flere, end man hidtil har troet, og derfor vil SF's sundhedsordfører Jonas Dahl nu kalde sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd for at få svar på, hvad han vil gøre for at undgå ulige adgang til sundhedsydelserne i dag.
- Vi skal have klarhed over, hvad den voldsomme vækst i sundhedsforsikringer betyder. Halvdelen af landets befolkning står uden forsikring, og det skaber en voldsom ulighed. Det er uacceptabelt, siger Jonas Dahl.
SF foreslår, at man dropper skattefradraget for sundhedsforsikringerne og fordobler investeringerne i nye offentlige sygehuse til i alt 80 milliarder kroner. Det vil skabe et offentligt sundhedsvæsen i international klasse og dermed overflødiggøre de private forsikringer, mener partiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker