SF til regeringen: Hjælp udsatte unge ind i voksenlivet
SF foreslår nu, at et såkaldt efterværn skal være en ret for alle unge, der har været anbragt udenfor hjemmet.
Efterværn er det tekniske udtryk for den hjælp, unge anbragte børn i dag kan få fra kommunen, når de fylder 18 år, og dermed skal flytte fra deres plejefamilie eller institution, skriver Kristeligt Dagblad.
I dag vurderer kommunerne, hvem af de unge, der har brug for ekstra hjælp til at få en bolig, begynde en uddannelse eller komme i arbejde.
Omkring 2000 17-årige er anbragt uden for hjemmet, men typisk er det kun hver femte af dem, der i dag får hjælp, efter de er fyldt 18 år, viser tal fra Ankestyrelsen.
- I SF forslår vi, at efterværn skal være en ret for de unge, der har behovet, siger SF's socialordfører og formand for Folketingets socialudvalg, Pernille Vigsø Bagge.
Hun peger på, at et efterværn kan bestå af forskellige tiltag. Nogle har behov for en kontaktperson, andre for en udslusningsordning eller for at blive lidt længere på deres anbringelsessted.
SF vil sikre efterværn til og med unges 19. leveår, og det skal sættes i værk tidligere end nu, hvor man først begynder et halvt år, før den unge fylder 18 år. I 2015 skal der afsættes 200 millioner kroner til projektet, mener partiet.
Pengene skal komme fra det økonomiske råderum, der ifølge regeringen er i den offentlige økonomi de kommende år.
Socialpædagogernes Landsforbund støtter SF's forslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde