SF stemmer for langt flere af regeringens forslag end tidligere.
Det dokumenterer en analyse, som Kaas&Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.
Analysen kortlægger, hvordan SF har stemt i folketingssalen de seneste 10 år.Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 skabte et politisk systemskifte i Danmark, og Holger K. Nielsen var formand for SF, stemte folkesocialisterne mod 71 procent af de forslag, som regeringen lagde frem i Folketinget.
I april 2005 overtog Villy Søvndal formandsposten i SF, og fra det tidspunkt begyndte SF'erne oftere at trykke på de grønne knapper i folketingssalen, når regeringen kom med forslag.
I de seneste tre folketingssamlinger har SF været uenig med regeringen imellem 43 og 45 procent af forslagene.
Valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet mener, at SF har formået at bevæge sig ind på midten uden at tabe de mere klassiske venstreorienterede vælgere til Enhedslisten.
- Enhedslisten ligger bedre og er kommet fri af spærregrænsen, men fremgangen er småpenge i forhold til, hvor meget SF er gået frem. Utilfredse vælgere på venstresiden af SF kan oplev springet til Enhedslisten som for langt, så hvis Enhedslisten gerne vil være et stor parti, må de følge med, siger Rune Stubager.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker