SF: Uforpligtende elbils-forslag fra regeringen
SF kalder regeringens forslag om at forlænge afgiftsfritagelse for el-biler for uforpligtende. EL roser.
Hvor skal pengene komme fra?
Sådan lyder spørgsmålet fra SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, efter, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) har meldt ud, at regeringen vil forlænge el- og brintbilernes afgiftsfritagelse, så det også gælder i 2016.
Herefter vil afgifterne kun stige gradvist - en øvelse, der forventes at koste omkring 450 millioner kroner.
Og de penge er der foreløbig ikke anvist finansiering for, fordi regeringen vil skaffe pengene på finansloven for næste år - altså efter det kommende valg.
- Det her er jo totalt uforpligtende og en kortvarig løsning. Vi vil finde pengene indenfor en omlægning af bilafgifterne - ikke tage dem fra skoler og ældrepleje i næste års finanslov, siger SF's skatteordfører.
- Vi bør finde en løsning nu. Hele elbilmarkedet risikerer at fryse til. Skatteministerens udmelding er jo ikke en garanti? Hvad sker det, hvis højrefløjen vinder valget, spørger hun.
Nogle mere positive toner lyder fra Enhedslisten, der dog heller ikke giver regeringen mange stilpoint, når det kommer til forløbet forud for udmeldingen om afgiftsfritagelsen.
- Det har jo faktisk været lidt af en pinlig omgang, at vi har skullet vente så lang tid på, at regeringen ville gøre noget, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.
- Det har jo været med til at skabe en stor usikkerhed i branchen, og det kan da slet ikke udelukkes, at det vil få negative konsekvenser for salget af elbiler, at vi har skullet vente så lang tid.
- Men det vigtigste er jo, at der sker noget, og at vi i Folketinget får udarbejdet en langsigtet løsning for elbilerne, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned