Den konservative formand Lene Espersens tidligere spindoktor Morten Langager husker ikke en samtale med en medarbejder i Økonomi- og Erhvervsministeriet om at slette mails i forbindelse med sagen om overbetaling af privathospitaler.
Det forklarer han ifølge en ny undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, og det får SFs sundhedsordfører Jonas Dahl op ad stolen.
- Jeg noterer mig, at rådgiveren (Langager, red.) ikke erindrer samtalen, mens medarbejderen siger, at han klart har forstået det som om, at han skulle slette mails, som kunne være kompromitterende for Lene Espersen, siger han.
- Det tyder for mig på, at Morten Langager har været dybt involveret i et forsøg på at dække over oplysninger, som kunne være problematiske for Lene Espersen, siger Jonas Dahl.
Han mener derfor, at det nu er på tide, at Lene Espersen kommer med svar på, hvad der er foregået, og sikrer en undersøgelse, der får alt frem i et klart lys.
- For redegørelsen her rejser flere spørgsmål end svar, siger han, og efterlyser også svar på, om noget tilsvarende er foregået i Sundhedsministeriet.
I en ny bog om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - "Projekt Løkke" - fremgår det, at en række embedsmænd har fået ordre om at slette e-mails, der angiveligt kunne indeholde oplysninger om, at privathospitaler fik overbetaling på 25 procent.
Ifølge redegørelsen er der ikke slettet mails.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker