SF vil have en evaluering af regionerne for at se, om de løser deres opgaver godt nok.
Men hvor gruppeformand Ole Sohn i første omgang ikke ville afvise, at regionerne i yderste konsekvens kunne blive nedlagt, så forventer han nu, at evalueringen vil vise, at regionerne skal have flere og ikke færre opgaver.
- Regionerne er Lars Løkke Rasmussens personlige svendestykke, og det har vist sig ikke at falde særligt heldigt ud. Vores indstilling er, at vi får evalueret regionernes arbejdsområder med henblik på at finde en bedre løsning, siger Ole Sohn.
Han mener, at der især er problemer på miljøområdet og på det specialiserede socialområde, som i dag ligger hos kommunerne.
- Derfor vil en evaluering efter min opfattelse sandsynligvis vise, at regionerne skal have flere ikke færre opgaver, siger Ole Sohn.
Tidligere torsdag sagde Ole Sohn, at resultatet af evalueringen må afgøre, hvilke rolle regionerne skal spille fremover:
- Det er ikke seriøst at lave en konklusion, før man har lavet evalueringen. Vi kan konstatere, at der har været problemer for regionerne både i forhold til sygehusområdet, det specialiserede socialområde og miljøområdet, sagde han.
- Derfor vil vi gerne have gennemgået opgavefordelingen for at finde frem til, om regionerne skal have flere eller færre opgaver, om de skal bestå eller ikke bestå, lød det fra Ole Sohn.
Han fastslår dog nu, at SF ikke ønsker at nedlægge regionerne.
- Det er ikke vores linje. Tværtimod.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker