Det er godt for klimaet, og det vil skabe tusindvis af arbejdspladser.
Sådan lyder argumentet fra SF, der vil fremrykke opførelsen af vindmølleparken Kriegers Flak, så den bliver bygget tre år tidligere end ellers.
Det vil give 10.000 arbejdspladser til ufaglærte og faglærte industri- og bygningsarbejdere og til rådgivere og ingeniører. Samtidig bringer vindmølleparken mere vedvarende energi hurtigere ind i el-nettet, lyder det fra Villy Søvndal (SF)
- SF foreslår, at vi fremrykker opførelsen af vindmølleparken Krigers Flak ved Møn. Det vil blive én af verdens største vindmølleparker og kan skabe 10.000 arbejdspladser i byggeperioden, siger Villy Søvndal i en kommentar.
SF foreslår konkret, at vindmølleparken bygges tre år tidligere end ellers, så udbuddet er afsluttet i 2013. Derefter kan arbejdet gå i gang i 2014/2015.
Med fremrykningen kan havvindmølleparkens energi tilsluttes el-nettet allerede i2015/16 og dermed forsyne ca. 600.000 husstande med grøn energi tidligere end ellers.
- Ved at fremrykke opførelsen af vindmølleparken undgår vi et langt slip fra havvindmølleparken "Anholt" til denne. Dermed bevarer vi vigtig viden i Danmark. Viden som ellers risikerer at forsvinde.
- England vil i de kommende år igangsætte en hel række af nye store vindmølleparker på havet og vil derfor kunne hugge vidensarbejdspladser fra os, siger Villy Søvndal.
En tidligere etablering vil samtidig betyde, at Danmark sandsynligvis får bedre tilbud fra energiselskaberne og dermed en bedre pris for forbrugerne, håber SF.
Partiet vurderer nemlig, at de mange projekter i England vil sætte pres på leverandører til havvindmølleparker i perioden fra 2018. Derfor risikerer Danmark, at leverandørerne sætter prisen op, hvis man venter med udbuddet af Kriegers Flak.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker