Hvis den tidligere amerikanske præsident George W. Bush besøger Danmark engang i fremtiden, skal han en tur for retten.
Sådan bør det i hvert fald være, hvis det står til SF's menneskerettighedsordfører, Kamal Qureshi.
Han reagerer på Bushs udtalelser i bogen "Decision Points" om brugen af waterboarding - kontrolleret kvælning - af terrormistænkte.
- Nu indrømmer Buch, at det var ham, der personligt gav ordre til at udføre waterboarding, siger Qureshi, der på den baggrund vil have det officielle Danmark - nærmere bestemt justitsminister Lars Barfoed (K) - på banen.
- Vi skal åbent sige, at vi vil retsforfølge Bush, hvis han lander på dansk jord, siger Qureshi.
Han mener, at Danmark vil miste "troværdighed" i krigen i Afghanistan, hvis vi ikke selv lever op til de internationale menneskerettighedskonventioner, der blandt andet forbyder tortur.
- Hvis vi skal have respekt for de internationale regler, så bliver vi nødt til selv at leve efter dem og ikke gøre undtagelser, fordi nogle af vores allierede gør det, siger han.
- Danmark har en forpligtelse til at melde det ud, og jeg har en forventning om, at vi gør det, lyder det fra Qureshi.
Bush beskriver i bogen, hvordan han personligt gav ordre til at benytte waterboarding mod Khalid Sheikh Mohammed - hovedarkitekten bag terrorangrebet den 11. september 2001.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker