Sagen om kommuner, der investerer i virksomheder, som f.eks. beskæftiger børnearbejdere eller producerer klyngebomber, får SF til at anklage regeringen for at sidde på hænderne. Det siger partiets ordfører for våbenkontrol, Pernille Frahm.
- Jeg foreslog allerede i foråret, at man, f.eks. i samarbejde med DanWatch, fik lavet en vejledende liste over virksomheder, hvor der var problemer med den slags. Umiddelbart var der velvilje fra de andre partier, men de ville alligevel ikke, da det kom til stykket, siger Pernille Frahm.
Netop DanWatch har for avisen Kommunen netop gennemgået den kommunale investeringsportefølje. Gennemgangen viser bl.a. , at af de 400 millioner kroner, som Københavns Kommune har sat i aktier, er de 8 millioner sat i sortlistede firmaer.
Pernille Frahm henviser til, at det ikke bare er kommunerne, men også f.eks. pensionskasser, der har problemer med investeringerne.
- Jeg tror ikke, at de kan overskue det. Jeg fik faktisk ideen til den vejledende liste efter en snak med nogle fra pædagogernes pensionskasse, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned