Jonas Dahl, SF'eren, der anmeldte Forsvarsministeriet, er tilfreds med Københavns Byrets kendelsen.
Kendelsen førte til, at TV2's nyhedschef, Michael Dyrby, og journalist Rasmus Tantholdt skal vidne i lækagesagen om danske jægersoldaters udsendelse til Irak. Derimod skal DR ikke aflevere den lydfil, der angiveligt afslører kilden til lækken.
- Kendelsen fra byretten fortæller mig, at man vil gå til førstehåndsvidnerne. Såfremt Dyrby og Tantholdt bliver ved med at hindre politiets arbejde, så har byretten mulighed for at genoptage sagen og bede DR aflevere lydfilen, siger Jonas Dahl.
SF-politikeren politianmeldte Forsvarsministeriet, efter at dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen i et interview til filmmagasinet Ekko kom med en opsigtvækkende anklage. Han oplyste i interviewet, at det var Søren Gades daværende spindoktor, Jakob Winther, der lækkede oplysninger om danske jægersoldaters mission til Irak i 2007.
Tidligere har Michael Dyrby nægtet at vidne for at værne om kildebeskyttelsen. Men det argument køber Jonas Dahl ikke.
- Det er så en alvorlig sag, at TV2 ikke kan henvise til kildebeskyttelse. Det er også det, Københavns Byret har besluttet i dag, hvilket jeg er meget tilfreds med, siger Jonas Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde