Der er nu åbent oprør i SF mod partiets unge komet Thor Möger Pedersen. Røster i både SFs landsledelse, blandt lokal- og storkredsformænd, kræver, at Thor Möger Pedersen trækker sig som næstformand i SF.
- Thor Möger har vist sig at være en dygtig strateg, men han har ikke den opbakning blandt partiforeningerne, som er krævet for at være næstformand. Det, synes jeg, er åbenlyst for enhver, siger Thomas Winther Jensen, SF-formand i Lemvig til Berlingske.
SF-formand i Randers Alice Møller mener, at Möger er dygtig, men at SF's nuværende situation nødvendiggør, at der kommer en ny næstformand, der kan samle partiet.
- Det skal være en person, der kan samle fløjene. Ligesom der er fløje i andre partier, er der også fløje i SF, siger hun.
Medlem af landsledelsen Trine Pertou Mach mener ikke, at Möger kan passe jobbet som næstformand, når han samtidig er blevet skatteminister og desuden er medlem af de to mest magtfulde regeringsudvalg: Koordinationsudvalget og økonomiudvalget.
- Det er svært at være minister og stå for det organisatoriske samtidig. Rent praktisk kan det ikke lade sig gøre, siger hun.
Også Hans Daugaard, lokalformand i Bispebjerg argumenterer med, at SF er modstander af, at man kan være medlem af både Folketing og byråd.
- Man kan ikke både være skatteminister, medlem af to centrale regeringsudvalg og så være næstformand, hvor man samtidig skal tage sig af partiorganisationen. Det er komplet umuligt, siger han.
Thor Möger Pedersen afviste i aftes, at han havde tid til at tale med Berlingske. Han henviste til partiformand Villy Søvndal. Men Søvndal vendte ikke tilbage med en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker