SF's borgmester holder stand på Langeland og tager fire år mere
SF holder stand på Langeland og får 1,4 procentpoint flere stemmer sammenlignet med valget i 2017. SF får 6 ud af 15 mandater på Langeland. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alle partier i kommunalbestyrelsen på Langeland er med til at holde Tonni Hansen (SF) på borgmesterposten.
Tonni Hansen, som er siddende borgmester for SF i Langeland Kommune, tager fire år mere.
Det står klart sent natten til onsdag, hvor en ny konstitueringsaftale omfatter alle partier i kommunalbestyrelsen. Det skriver TV 2 Fyn.
Det omfatter dog ikke Dansk Folkeparti, som har mistet sit ene mandat i kommunen.
Tonni Hansens parti får 1,4 procentpoint flere stemmer sammenlignet med valget i 2017, men det fører ikke til flere mandater i kommunalbestyrelsen.
Her får SF atter 6 af de 15 mandater og er det største parti i Langeland Kommune.
De holder fast i de seks mandater, selv om der har været utilfredshed med økonomistyringen blandt langelænderne, skriver TV 2 Fyn.
Langeland trak tidligere på året overskrifter, da den socialdemokratiske regering ville placere et udrejsecenter på øen.
Både SF og borgmester Tonni Hansen kæmpede indædt imod og fik skabt et flertal i Folketinget mod planen. Planen blev efterfølgende lagt i graven.
Tilsyneladende har det vakt glæde hos øboerne, der altså kvitterer med knap 35 procent af stemmerne.
Venstre bliver næststørste parti med godt hver fjerde stemme, hvilket giver et ekstra mandat til Venstre, som får fem mandater.
Til gengæld går Socialdemokratiet et mandat tilbage og har nu to mandater. Også Dansk Folkeparti oplever tilbagegang og mister sit mandat i kommunen.
De Radikale sikrer sig sit første mandat i kommunen med 4,6 procent af stemmerne.
Tonni Hansen, som er tidligere næstformand i SF, stormede ind på rådhuset i Rudkøbing i 2017 med 6 mandater.
Det kom bag på mange, da SF ikke havde fået et eneste mandat ved forrige valg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned