SFs EU-parlamentariker Emilie Turunen går til S
SFs EU-parlamentariker Emilie Turunen forlader SF og melder sig ind hos Socialdemokraterne, oplyser hun på Facebook.
Det samme gør SFs tidligere folketingsmedlem Nanna Westerby, som er gift med SFs tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen.
Han blev fyret, da Annette Vilhelmsen blev valgt som SFs formand i stedet for sundhedsminister Astrid Krag. Thor Möger Pedersen er nu blevet studievært i DR2.
Emilie Turunen forklarer, at hun er mere enig med Socialdemokraterne end SF.
- Jeg melder mig ind i Socialdemokraterne, fordi det er der, jeg politisk hører hjemme.
- Det er en stor beslutning med mange konsekvenser, også personlige, og en beslutning, der har skullet modne sig, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig at gøre, skriver hun.
- Det handler om den langsigtede vision for Danmark, om evnen til at lede og om konkrete politikker som beskæftigelse, integration, uddannelse og socialpolitik, forklarer Emilie Turunen.
Hun genopstiller ikke til EU-Parlamentet ved valget i 2014 for i stedet at opstille til Folketinget.
Emilie Turunen støttede sundhedsminister Astrid Krag ligesom alle SFs ministre og partiets anden EU-parlamentariker Margrete Auken.
- Jeg har siden formandsvalget i SF tænkt meget over mit politiske ståsted. Det var en stor skuffelse for mig, at partiet valgte, som det gjorde, men jeg anerkender valget som fuldstændig legitimt.
- Jeg er blot grundlæggende uenig i det mandat, som SFs nye formand blev valgt på at udfolde, siger Emilie Turunen.
Hun mener, at Socialdemokraterne reelt er det eneste parti, der kan tage kampen op med Venstre.
- Det danske velfærdssamfund er presset af en langvarig økonomisk krise, vi har stigende arbejdsløshed, begrænsede offentlige midler, en løbsk finanssektor og et dybt krisehærget Europa, skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker