Sjursen frygter flere unge hjemløse
I de senere år er antallet af unge hjemløse steget. Den kontanthjælpsreform, som alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, har indgået forlig om, vil få antallet af unge hjemløse til at stige.
Det siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
- Det er bekymrende, at ungeydelsen ikke bare er bibeholdt, men den er også udvidet til at gælde alle unge under 30 år, i hvert fald de første tre måneder.
- I de senere år har vi oplevet en stigning i antallet af unge hjemløse, som blandt andet må tilskrives, at ungeydelsen simpelthen gør det for svært for unge at fastholde en bolig eller komme ind på boligmarkedet, siger Jann Sjursen til Ritzau.
Når aldersgrænsen for unge-ydelsen hæves til 30 år, vil det få konsekvenser, når socialt udsatte får færre penge.
- Man kan frygte, at der kommer yderligere flere hjemløse. Og det vil spænde ben for de ellers gode intentioner, der er for udsatte i reformen, siger Jann Sjursen,.
Sjursen er dog bekymret for, om de mange gode intentioner om en styrket indsats mod de svageste kontanthjælpsmodtagere og koordinerende helhedsindsats i sagsbehandling i kommunerne.
- Der skal jo spares penge i kommunerne, og derfor kan man frygte, at det kan blive svært at realisere de gode intentioner, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde