Sådan siger Jann Sjursen som formand for Rådet for Socialt Udsatte, der rådgiver regeringen om hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende, alkoholikere og andre af samfundets socialt udsatte.
- Der vil formentlig være en skæv profil blandt dem, der betaler for energiforliget. Man bør ikke se isoleret på energiforliget, men også på de øvrige afgifter, der også har en skæv profil, siger Jann Sjursen.
Såvel Dansk Energi som Det Økologiske Råd kritiserer, at fjernvarmekunder i lejligheder finansierer energiforliget, mens folk slipper for at betale for sundhedsfarlig røg fra de 750.000 brændeovne, som typisk står i villakvarterer.
- De socialt udsatte er under pres på flere områder. De betaler forholdsvis en større del af regningen. Desuden spares der på områder, som skulle hjælpe socialt udsatte f.eks. ind på arbejdsmarkedet, siger Jann Sjursen.
Pilen peger ifølge ham i den rigtige retning, fordi Folketinget har fjernet såkaldte fattigdomsydelser med kontanthjælpsloft, startydelse og 450 timers reglen.
- Rådet for Socialt Udsatte har kvitteret for, at regeringen har afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser, siger Jann Sjursen.
Spørgsmål: - Gentager Folketinget pinsepakken i 1998, hvor de grønne afgifter vendte den tunge ende nedad?
- Regeringen kan rette op på det i den kommende skattereform. Regeringen har truffet initiativer, hvor pilen i stadig højere grad peger nedad, så socialt udsatte betaler forholdsmæssigt mest, siger han og fortsætter:
- Det er ikke rimeligt. I et velfærdssamfund som Danmark bør de brede skuldre bære mest, siger Jann Sjursen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned