Regeringen kan godt beslutte sig for yderligere væksttiltag, der skal styrke beskæftigelsen, uden at skade Danmarks konkurrenceevne. Det vurderer professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København Jan Rose Skaksen.
- På arbejdsmarkedet er der plads til yderligere aktivitet, uden at det vil skabe lønpres og gå ud over konkurrenceevnen, siger han.
Ifølge regeringens økonomiske redegørelse er den faktiske ledighed i Danmark i de kommende år højere end den såkaldte strukturelle ledighed, som er en beregnet størrelse for, hvor lav ledigheden må blive, før det skaber lønpres.
Men selvom der på papiret er plads til yderligere initiativer, så anbefaler Jan Rose Skaksen at holde igen.
- Der er så meget usikkerhed om det her, og underskuddet er stort nu, fordi der på mange måder allerede bliver gjort rigtig meget. Og der er tegn på, at det godt kan komme til at gå bedre inden længe. Så jeg vil mene, at det er rigtigt at se tiden an. Man kan ikke helt undgå, at ledigheden kommer til at stige, og der skal være mere krudt at fyre, hvis der bliver behov for det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned