Folketingets statsrevisorer kritiserer skarpt, at Danmark ikke får nok modkøb til danske industrivirksomheder, når der købes forsvarsudstyr i udlandet.
Kritikken kommer, fordi Forsvarets Materieltjeneste ikke fra 2007 til 2010 rutinemæssigt orienterede Erhvervs- og Byggestyrelsen, når de købte nyt materiel til forsvaret.
Samtidig var Forsvars- og Økonomiministeriet to år om at afklare uenigheden.
Danmark har ellers krævet modkøb, siden vi i 60'erne købte svenske Draken-jagerfly. Der er indgået aftaler om modkøb for 20 milliarder kroner i de to seneste forsvarsforlig.
Udenlandske leverandører skal give 100 procent modkøb ved kontrakter til forsvaret over 25 millioner kroner. Ordrer under fem millioner kroner går fri, mens mellemstore ordrer er "sovende" og kan aktiveres, hvis leverancen overstiger 25 millioner.
I 55 kontrakter til to milliarder kroner fra 2007 til 2010 orienterede forsvaret ifølge Rigsrevisionen kun Erhvervs- og Byggestyrelsen om otte kontrakter til 20 procent af beløbet.
Forsvaret undtog ny geværer, helikoptermotorer og uddannelse af personale til Hercules transportfly.
Desuden dispenserede Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2010 fra kravet om modkøb ved reservedele til EH-101 helikoptere.
Derfor bør ministeriet ifølge Rigsrevisionen præcisere, hvornår myndighederne kan undgå kravet om modkøb ved forsvarskontrakter.
Forsvaret var uenig med Erhvervs- og Byggestyrelsen om modkøb ved 10 projekter til 599 millioner kroner. Siden har styrelsen indgået aftaler for 294 millioner kroner, så der laves modkøb for nye geværer for 110 millioner kroner - en gevinst på 37 millioner kroner.
Forsvaret burde have fulgt styrelsens tolkning af modkøb, mens de forhandlede, mener Rigsrevisionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned