Skat indrømmer fejl i sag om ejendomsskat
Skat blev allerede i 2013 oplyst om fejl i it-system om ejendomsskat, skriver erhvervsmediet Finans.
Skat blev allerede i 2013 orienteret om en fejl i it-systemet, så mange danskere skal betale for meget i ejendomsskat.
Det skriver erhvervsmediet Finans.
Skat har fastholdt, at man ikke kunne orientere Rigsrevisionen i 2014, fordi man først blev orienteret i marts i år. Skat erkender, at man har talt usandt. Rigsrevisionen stoppede sidste år en årelang overvågning af Skat, da problemet angivelig var løst.
Finans kan dokumentere, at Skat allerede blev orienteret i en mail i juni 2013, som Skat besvarede. Skat blev igen orienteret i august 2013 og maj 2014, som Skat også besvarede.
- Medarbejdere i Skat har kendt til problematikken før marts 2015, skriver Skat i en mail til Finans.
Skat overvejer, om Rigsrevisionen skal orienteres. Det fremgår af to svar, som Skat har sendt til Finans
- Skat overtog Ejendomsskatteloven som ressort-område i juni 2015. Inden da har Skat henvist svar til den daværende kompetente myndighed, hvilket er sædvanlig forvaltningsretslig praksis, hedder det.
- Mail-svarene afspejler, at det på daværende tidspunkt ikke var Skat, der kunne løse problemet. Nu er Skat som lovansvarlig ved at undersøge, om der er et problem i de omtalte sager, eller om sagerne er behandlet korrekt efter ejendomsbeskatningsloven.
- Skat er også ved at se på, om Rigsrevisionen skal orienteres. Det ændrer dog ikke på, at medarbejdere i Skat har kendt til problematikken før marts 2015.
- Underdirektør Sanne Kjær har ikke haft disse oplysninger om den tidligere korrespondance, da hun udtalte sig. Det beklager Skat, skriver Skat til Finans.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde