Skatteansatte har tillid til nyt milliarddyrt inddrivelsessystem
Medarbejderne i Skat har tillid til Skats nye it-system til inddrivelse af skat - indtil videre. Det siger Jørn Rise, som er formand for Dansk Told og Skatteforbund, der er forbund for en stor del af de ansatte i Skat (Arkivfoto). Foto: /ritzau/Ole Buntzen
/ritzau/Ole Buntzen
Udviklingen af nyt EFI-system skrider frem som planlagt, vurderer de skatteansattes formand Jørn Rise.
Medarbejderne i Skat har tillid til nyt EFI-system - indtil videre.
Det siger Jørn Rise, som er formand for Dansk Told og Skatteforbund, der er forbund for en stor del af de ansatte i Skat.
- Med det gamle system oplevede jeg, at der var faresignaler fra første sekund.
- Indtil videre giver det nye system ikke anledning til samme nervøsitet, siger Jørn Rise.
Tidligere chef i Skat og nu byrådsmedlem i Allerød Kommune for De Konservative Erik Lund frygter, at det bliver en ny skandale.
- Det gør det, fordi man var meget ambitiøs med det første system, og i det nye system har man nøjagtig de samme ambitioner.
- Det, jeg har advaret imod både tidligere og nu, er, at Skat bør nøjes med at gå 80 procent af vejen. Lav et system, der er simpelt og enkelt, som kan styre alle indbetalinger, kan rykke folk og meget andet.
- Men de sidste 20 procent, lad være med at tage dem med, for når man gør det, så får man et så indviklet system, at det kommer til at bryde sammen, siger han.
Men om det nye EFI har de samme børnesygdomme som det gamle system, er endnu for tidligt at sige noget om, mener Jørn Rise.
- Jeg skal ikke kunne afvise, at Erik Lund er tættere på begivenhedernes gang, men det jeg hører er, at det skrider planmæssigt fremad med at indføre det nye system, siger han.
- Med ny it er der jo altid et faremoment, men det jeg ved om det nye system er, at det er et mere simpelt system end det gamle.
Alligevel kan han kan stadig være nervøs for, om systemet nu virker, som det skal.
- Vi har jo dårlige erfaringer med it i Skat, siger Jørn Rise.
- Men lige nu er der knap 160 konsulenter, som er tilknyttet projektet i øjeblikket, så der er tryk på kedlen. Mit indtryk er, at det ser fornuftigt ud.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned