Sagen om Skats behandling af Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnocks meget omtalte skattesag tager nu en ny udvikling.
Det skriver B.T.
Direktøren for Skat København Erling Andersen stod personligt for sagsbehandlingen af den kontroversielle sag.
Det var ham der i september 2010 tog beslutningen om, at Stephen Kinnock ikke skulle betale skat i Danmark.
Og nu kan B.T. oplyse, at Erling Andersen både har været formand for Socialdemokratisk Ungdom (DSU) i Haderslev, og han har været opstillet til kommunalvalget for Socialdemokraterne.
Skattedirektøren bekræfter selv oplysningerne i det første interview siden sagen startede.
- Jeg synes, at det tilhører privatlivets fred. Jeg meldte mig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1975, da jeg var 17 år, jeg var aktiv i foreningen de næste tre-fire år og blev også formand.
- Jeg var også opstillet til kommunalvalget i 1978 som ?ungdommens socialdemokratiske kandidat?, men blev ikke valgt, siger Erling Andersen, der ikke vil afsløre, om han stadig er medlem af Socialdemokraterne.
- Om jeg er medlem af et politisk parti, og hvor jeg sætter mit kryds, når jeg står i stemmeboksen på valgdagen er fuldstændig irrelevant i forhold til min stilling som direktør for som direktør for Skat København.
Ifølge avisen har Erling Andersen skrevet et notat om sin socialdemokratiske fortid, som han har haft liggende klar og nu har valgt at offentliggøre i B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde