Direktøren i Skat København, Erling Andersen, langer nu ud efter både presse og skatteeksperters ageren i sagen om S-formand Helle Thorning-Schmidts mands skattesag.
En skattesag, der viste sig ikke at være noget i.
Ifølge Erling Andersen har en stribe skatterådgivere ladet sig misbruge af medierne i sagen, når de har udtalt sig om sagen uden at kende de konkrete detaljer i forhold til Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock.
Det skriver journalisten.dk, der citerer fra et internt nyhedsbrev i Skat København.
Her skriver Erling Andersen blandt andet:
- Jeg synes, det er uheldigt, hvis man som rådgiver går i pressen med udtalelser uden at have det nødvendige faktagrundlag.
Men også pressen undrer Erling Andersen sig over.
Eksempelvis Ekstra Bladet, som han beskylder for "antydningsjournalistik".
Erling Andersen peger på en artikel i forløbet, hvor Ekstra Bladet under overskriften "Helle kender Skats afgørelse" skrev, at Socialdemokraternes formand sandsynligvis allerede havde fået en forhåndsmelding om, at SKATs afgørelse ville falde ud til hendes fordel.
- Der er det svært at sidde som myndighed og se på en journalist, der fører sig frem med antydningsjournalistik. Det er besynderligt at læse artikler, der ikke bygger på fakta, men på antydninger, siger Erling Andersen ifølge journalisten.dk.
Over for journalisten.dk bekræfter den pågældende journalist fra Ekstra Bladet, Jan Kjærgaard, at der "indgår vurderinger" i hans journalistik.
- Det er almindeligt accepteret, ligesom det er almindeligt ikke altid at skrive, hvem kilderne er, siger Jan Kjærgaard til journalisten.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie