Skatteekspert: Smart at stoppe skattesnyd ved fordøren
Når folk taster nye oplysninger ind i forbindelse med den seneste årsopgørelse, så bliver de forhindret af digitale stopklodser, hvis de opfindes usandsynlige fradrag. Foto: Scanpix/Brian Bergmann
Scanpix/Brian Bergmann
Mange af dem, der bliver stoppet i skattefusk, afskrækkes fra at gøre det igen, mener advokat Torben Bagge.
Skatteadvokat Torben Bagge kalder det intelligent og positivt, at Skat nu med digitale metoder forsøger at afvise, folk der forsøger af snyde i skat, allerede ved fordøren.
Siden danskerne for godt en uge siden fik adgang til deres nye årsopgørelser, har Skat gjort brug af en netkontrol, der afslører fejl og fup.
Særlige digitale stopklodser har foreløbig fanget flere end 26.000, der ville pynte på deres årsopgørelse. Det viser en statistik fra Skat, der er udarbejdet for Politiken.
- Den store fordel er, at man snupper en hel, der forsøger at sikre sig nogle skattemæssige fordele, de ikke er berettiget til, allerede ved fordøren. Dermed behøver Skat ikke efterfølgende at bruge tid og kræfter på at inddrive pengene igen, siger Torben Bagge til Ritzau.
Han mener ikke, at det kun er symbolsk, når Skat nu også ad denne vej forsøger at reparere et ret ramponeret renommé.
- Jeg mener helt bestemt, at det har en reel betydning. Det rammer jo bredt også områder som befordringsfradraget, som næsten alle danskere kunne føle sig berettigede til, hvis der ikke var en stopklods i systemet.
- Samtidig tror jeg, der er en varig præventiv effekt i takt med, at de, der hvert år bliver stoppet, nok ikke forsøger sig igen, siger Torben Bagge.
Han er overbevist om, at man hurtigt vil kunne se, at de, der bremses af de nye digitale bremseklodser, ikke vender tilbage.
- Objektivt er der en hel, der forsøger at skaffe sig de her fordele digitalt. Men når de afvises, møder de ikke efterfølgende op til et manuelt fremmøde hos Skat. Så de har nok godt vidst, at det, de havde gang i, ikke var helt rigtigt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned