Skatteminister: Alle må betale for afgifter
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kalder hævelsen af det skrå skatteloft en logisk konsekvens, når man vælger at hæve bundskatten, så alle er med til at betale for afskaffelsen af de udskældte fedt- og sukkerafgifter.
Onsdag morgen kom det frem, at regeringen med sin finanslovaftale for 2013 hæver det skrå skatteloft, som er et udtryk for det maksimale danskerne sammenlagt kan betale i skat.
Flere politikere har onsdag været ude i pressen og undre sig over, hvorfor den del af aftalen ikke har været en del af regeringens fremlægning af finanslovaftalen.
Også Enhedslistens Frank Aaen, der sad med under forhandlingerne om den endelige finanslovaftale, som Enhedslisten gennemførte sammen med regeringen, er overrasket over at man hæver det skrå skatteloft. Han glæder sig dog over den del af aftalen.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) undrer sig over de overraskende udmeldinger.
- Det fremgår faktisk af aftalen, at vi hæver det skrå skatteloft, siger skatteminister Holger K. Nielsen under Folketingets spørgetime.
Regeringen har for at finansiere afskaffelsen af de udskældte fedt- og sukkerafgifter hævet bundskatten og sænket personfradraget.
Og for at alle skal være med til at betale for afskaffelsen af afgifterne, kalder han det en fair måde at gøre det på.
- Det er en logisk konsekvens af, at vi hæver bundskatten. Ellers var der jo nogen, der ikke skulle være med til at finansiere afskaffelsen af fedtafgiften og afskaffelsen af sukkerafgiften, siger skatteministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub