Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) går nu til angreb på Socialdemokraterne i sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag. Det skriver eb.dk.
- Nu må S-toppen og deres skatterevisor Frode Holm stoppe med at lægge pres på Skat for en hurtig afgørelse. S-presset er utilstedeligt og helt urimeligt over for Skat's medarbejdere, der blot passer deres arbejde. Jeg vil ikke som skatteminister finde mig i, at man forsøger at intimidere Skat-medarbejderne, siger Troels Lund Poulsen til ekstrabladet.dk
Skatteministeren peger konkret på, at Helle Thornings højrehånd, den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, i Ekstra Bladet Søndag bad Skat om at træffe en hurtig afgørelse i sagen.
Også partiets skatterevisor, skatteeksperten Frode Holm har gentagne gange bedt om en hurtig afgørelse. Senest mandag over for politiken.dk:
- Jeg og mine klienter er meget utålmodige, lød det fra Frode Holm.
Men nu må Skat have arbejdsro, mener ministeren.
- Jeg har fuld tillid til at Skat's medarbejdere passer deres arbejde, som de skal. Men den slags sager (Thorning/Kinnock-sagen, red.) tager den tid, den slags sager skal tage, understreger ministeren over for ekstrabladet.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde