Skatteminister Kristian Jensen (V) skal nu i samråd for at svare på de kritikpunkter, som DR-programmet 21 Søndag har rejst om besparelser og manglende kontrol i Skat.
Ifølge en række medarbejdere i Skat, som 21 Søndag har talt med, har det aldrig været lettere at slippe af sted med at snyde i skat. Årsagen er angiveligt den kraftige reduktion i antallet af medarbejdere, der har været i Skat de seneste år. Før Skat blev omdannet i 2005, var der ifølge 21 Søndag 10.240 skattemedarbejdere opgjort i årsværk. Når en igangværende spareplan er gennemført i 2013, vil der kun være 6598 årsværk tilbage. Alene i 2010 vil 550 årsværk forsvinde.
Derfor vil både Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, og SF's skatteordfører, Jesper Petersen, nu trække skatteministeren i samråd for at svare på kritikken.
- Problemerne er der altså allerede, og så skal der endda spares endnu flere ansatte væk fra Skat, siger Nick Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde