Skatteminister: Venstre vildleder om børnechecken
Skatteminister Morten Østergaard (R) langer ud efter Venstre og tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, som han mener taler mod bedrevidende i de igangværende forhandlinger om tildelingen af dansk børnecheck til EU-borgere.
Han kræver derfor klart svar fra Venstre: Hvor findes det EU-land, som administrerer i strid med EU-retten i forhold til velfærdsydelser som børnechecken?
Det kommer, efter at Hjort Frederiksen i torsdagens udgave af Politiken siger, at han kender til andre lande, som administrerer efter indholdet af et netop fremsat lovforslag fra Enhedslisten.
Lovforslaget skal forhindre, at børnepengene kan sendes ud af landet, men det er ifølge regeringen i strid med EU-retten.
Og sådan tolkes det altså også i de andre EU-lande, ifølge Østergaard. For Skatteministeriet er ikke lykkedes med at finde et land, der tolker det anderledes end regeringen, og det ved Claus Hjort Frederiksen godt, påpeger skatteministeren.
- Claus Hjort er jo i besiddelse af notatet, hvor det fremgår. Derfor vil jeg opfordre ham til at pege på et land, hvor de har den praksis, han snakker om. Og kan han ikke det, må det må være mod bedrevidende, at han udtaler sig sådan, siger han.
Det er via den danske EU-repræsentation i Bruxelles, at ministeriet har rettet henvendelse til de andre EU-lande, og alle 17 lande, som har svaret, administrerer i overensstemmelse med EU-retten.
- Det er bemærkelsesværdigt, at Venstre på den ene side stiller spørgsmål om nogle ting, men når de så får svar, så vil de ikke lægge sig de svar på sinde, siger Østergaard.
Der er udsigt til en ny forhandlingsrunde om børnechecken fredag, hvor Østergaard mødes med partier fra blå blok.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned