Skatteminister vil ikke placere politisk ansvar
Skats direktør er fritstillet, men politisk placeres der ikke et ansvar. Vi skal se fremad, siger minister.
Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen er fritstillet med øjeblikkelig virkning. Men ingen af de skatteministre, der har siddet på posten, mens danske skatteydere er blevet lænset for milliarder af kroner bliver stillet til ansvar.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at det er tid til at se fremad og få rettet op på skat frem for at se, hvilke af de senere års mange skatteministre, der burde have grebet ind.
Til spørgsmålet om, hvem af de mange skatteministre fra flere partier, der burde have grebet ind, siger Karsten Lauritzen:
- Det spørgsmål kan man ikke svare simpelt på. Når jeg taler med tidligere skatteministre, så er der en refleksion af, at man ikke har gjort det godt nok. Og man vil gerne være med til at rettet op på det.
- Man kan vælge at se tilbage, men med al respekt: Jeg har valgt at se fremad, siger Karsten Lauritzen.
Spørgsmål: Er der ikke et tidspunkt, hvor nogen burde have grebet ind?
- Man kunne sige, at nogen burde have grebet ind. Man kunne nedsætte en kommission til at undersøge det. Efter nogle år, så ville nogle advokater have tjent nogle penge, men vi er ikke kommet så meget videre, siger Karsten Lauritzen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned