Svindlere skal ikke støvsuge statskassen for penge ved at snyde med registreringsafgiften, når brugte biler eksporteres, siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til Ritzau.
Siden 2005 har statskassen mistet 4,3 milliarder kroner i refusion af registreringsafgift ved eksport af 180.000 biler til blandt andet Tyskland og Sverige. Der sker omfattende svindel, viser Skats kontrolaktion, som sluttede i 2009. Aktionen afslørede snyd i to af tre sager blandt 186 undersøgte virksomheder og personer. Skat søger at få 65 millioner tilbage i mistet skat, afgift eller moms, skriver Politiken.
- Vi har taget en række initiativer, som har gjort det dyrere at eksportere biler ud af Danmark. Desuden har Skats meget effektive kontrol desværre afsløret en lang række sager, som nu er overgivet til politiet. Jeg vil sørge for, at dén kontrol, vi har lavet, fortsætter, siger skatteministeren til Ritzau.
SF's skatteordfører, Jesper Petersen, beskylder skatteministeren for at åbne et hul i statskassen ved at fyre flere ansatte i Skat.
- Det er simpelt hen en skandale, at skattekroner fra dig og mig og fru Jensen, ender i lommerne på svindlere, fordi regeringen har fjernet kontrollen på området og indbudt svindlerne til tagselvbord på borgernes regning, siger han i en pressemeddelelse.
Skatteministeren afviser kritikken.
- Det er altid den helt absurde kritik fra Jesper Petersen. Vi har bevist, at det også med færre ansatte godt kan lade sig gøre at opkræve de skatter og afgifter, som Skat skal. Vi bliver mere effektive og digitaliserer flere ting, siger skatteminister Troels Lund Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde