Skatteministeren vælger advokat til intern afgørelse
Advokat Jørgen Vinding skal afgøre, hvilke konsekvenser Skatteministeriets løgne til Ombudsmanden skal have.
Skattesagskommissionens rapport fastslog, at der blev videregivet forkerte oplysninger fra Skatteministeriet til Folketingets Ombudsmand i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Ansvaret for, hvilke konsekvenser det skulle have, overlod kommissionen til skatteministeren. Den ansvarsvurdering, som det hedder, har skatteministeren bedt advokat Jørgen Vinding om at foretage.
- For de embedsmænd, der er involveret i den del af sagen, der handler om Ombudsmanden, kan der på grund af de manglende ansvarsvurderinger fra kommissionen endnu ikke drages konklusioner, skrivers skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.
- Jeg har derfor bedt advokat Jørgen Vinding om snarest muligt at foretage en retlig vurdering af, om nogen skal drages til ansvar for denne del af sagen.
Skattesagskommissionen blev nedsat, efter at den daværende oppositionsleder, Helle Thorning-Schmidts (S), skatteoplysninger blev bragt på forsiden af BT.
Kommissionen skulle undersøge, hvor lækagen kom fra, og om der fra øverste hold i Skatteministeriet var forsøg på at blande sig i sagsbehandlingen.
Resultatet blev en 1700 siders lang rapport, hvori der udtales kritik af den daværende departementschef, Peter Loft, samt af direktøren i Skat København, Erling Andersen.
Ligesom rapporten overlod det til Skatteministeriet at vurdere ansvaret for de urigtige oplysninger, der blev overleveret til Ombudsmanden, er Folketinget blev bedt om at vurdere, om den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), skal have stukket sin næse i sagen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet