De danske myndigheder ser frem til en såkaldt konstruktiv dialog med EU-Kommissionen, efter at EU's kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström, har varslet øget overvågning og muligvis nye kontrolbesøg hos de danske toldere i kølvandet på sidste uges kontrolbesøg i Danmark.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Peter Christensen (V). Men Skatteministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at man afventer EU-Kommissionens brev til de danske myndigheder om sagen og derfor hverken kender - eller kan - kommentere "kritikkens nærmere indhold".
- Det er de involverede myndigheders opfattelse, at vi fra dansk side har indgået i en god og konstruktiv dialog med kommissionen. Denne konstruktive dialog ser vi frem til at fortsætte, skriver Skatteministeriet.
EU-eksperterne har efter kontrolbesøget konkluderet, at den danske regering ikke har kunnet retfærdiggøre, at det er nødvendigt for Danmark at øge kontrollen ved grænserne på en måde, der kan skabe problemer for den fri bevægelighed.
Samtidig kritiseres det, at de danske toldere ikke har fået klare instruktioner om, hvordan de skal udføre grænsekontrollen.
EU-Kommissionen savner også et struktureret system, der dokumenterer antallet af kontroller og resultaterne af den øgede toldkontrol ved grænserne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde