Unge mennesker kan se frem til, at det bliver dyrere at købe alkoholsodavand til sommer.
Regeringen er således nu klar med en skatteplan, der løser de sidste udeståender i skattepakken fra 2009. Og det vil blandt andet betyde højere afgifter på nogle produkter som for eksempel Carlsbergs Sommersby Cider, erfarer Ritzau.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyste tirsdag på sit ugentlige pressemøde, at netop disse udeståender er de sidste på VK-regeringens lovprogram, inden Folketinget i næste måned kan gå på sommerferie.
Mens problemerne med den såkaldte særskat for pensioner efter stor dramatik blev løst for to uger siden, har regeringen hele foråret kæmpet med at få en aftale på plads, der kan hente penge hjem for vejafgifter for lastbiler samt spørgsmålet om fedt- og alkoholafgifter.
Begge dele skal skabe indtægter for staten allerede næste år som et led i forårspakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde