Regeringen foreslår i sit udspil til skattereform at nedtrappe børnechecken, så ægtepar med en indkomst over 760.000 kroner om året ikke længere er berettiget til den fulde børnecheck.
Men er man ikke gift - og blot samlevende - er det kvindens lønindkomst, som ikke må overstige 760.000 kroner om året, før der bliver trukket i børnechecken.
- Forslaget om at indkomstnedtrappe børnechecken er skævvridende og indebærer, at en hjemmegående kvinde, som er samlevende med en vellønnet mand kan bevare børnechecken, mens en familie, hvor det er kvinden, der tjener mest, bliver straffet.
- På den vis emmer forslaget snarere af et kønsrollemønster anno 1950 end 2012, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos Cepos.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere forklaret, at det er teknisk umuligt for Skat at beregne børnechecken, så også samboende par blev ramt på samme måde som ægtepar.
I dag får alle familier det samme beløb, uanset om far eller mor er gift eller ej. Har man børn mellem nul og to år får alle således 4266 kroner i kvartalet per barn.
Ifølge regeringen skal reduktionen i børnechecken bidrage med 300 millioner kroner til den samlede finansiering af skattereformen.
- Det skriger til himlen, at regeringen, der normalt profilerer sig med ønsket om ligestilling mellem kønnene, øger marginalskatten for de kvinder og familier, hvor det er mor, der er familiens hovedforsørger, når det samme ikke gør sig gældende, hvis det er manden, der har den høje indtægt.
- En sådan ændring vil formentlig afholde nogle af de veluddannede kvinder, som man gerne vil have til at arbejde længere, fra at gå på fuldtid, vurderer Henriette Kinnunen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet