Skattereformen øger uligheden en smule

Det viser en beregning af den såkaldte gini-koefficient, som måler afstandene i befolkningens indkomst.

Ifølge skattereformens egne tal vil gini-koefficienten stige med 0,25 procentpoint på kort sigt - det vil umiddelbart efter, at reformen er fuldt indfaset i 2022.

Gini-koefficienten er en skala mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed i samfundet, hvor alle tjener lige meget.

Omvendt svarer 100 til den totale ulighed, hvor en person tjener alle pengene. Danmark ligger omkring 25, hvilket gør os til et af de allermest lige samfund i verden.

Ulighedseffekten af skatteudspillet falder, jo længere et perspektiv man anlægger.

I et såkaldt "livsindkomstperspektiv", hvor alle indtægter gennem borgernes liv lægges sammen, er ulighedseffekten 0,08 procentpoint.

Og i det såkaldte "restlivsperspektiv", der gælder indtil man er lagt til rette i kisten, ja så har regeringen regnet sig frem til, at det såmænd går lige op det hele.

Hvis man tager udgangspunkt i livsindkomstperspektivet - altså det midterste niveau - så vil den beregnede ulighedsforøgelse på 0,08 procent af skattereformen mere end overhale den minimale stigning i ligheden, som årets finanslov med Enhedslisten bragte med sig.

Finansloven øgede ifølge Finansministeriet ligheden med 0,06 procent.

Et centralt mål med skattereformen er, at den skal have "en rimelig social balance".

/ritzau/